Profil
februar 27, 2015velkommen til
www.danriis.dk
Mit navn er Dan Riis og er bosat i Svenstrup ved Aalborg.
Oprindeligt kommer jeg fra Ishøj ved København, men flyttede til Aalborg pga familiære omstændigheder. Idag er mit liv meget anderledes end for 10 år siden da jeg flyttede til Aalborg. Jeg mødte min kone Amalie som kommer fra Grønland, men er pære Dansk. Så meget at hun ikke kan føre an samtale på Grønlandsk længere.
Sammen har vi fire børn. Jeg har to hjemmeboende børn som har fast bopæl hos os – nemlig Tobias og Katrine, og Amalie har Christian og Marie. Fælles for vores børn, er at de ser os som deres forældre. Derfor besluttede vi for nogle år tilbage at tage navne forandring til Familien Riis.
Jeg er uddannet bygningsmaler. Jeg startede i lærer da jeg var 14 år gammel, men gik ud af faget for ca 5-6 år siden pga massiv stress og depression pga sygdom i familien. Efter en tid som sygemeldt fik jeg nok, og skaffede selv en jobprøvning hos Fritidscentret Højvang som tog mig ind. Det resulterede i en fastansættelse som klubmedarbejder.
Til hverdag står jeg for blandt IT & Medie i klubben, men nyder også alle de dejlige børn som giver en energi på selv den dårligste dag..
Idag er det primært foto & hjemmesider jeg ligger mine kræfter i. Især foto delen har jeg brugt og bruger meget tid på. Både min morfor og min far var og er foto nørder. En del af min barndom foregik i et mørkkammer hvilket gav grobund for min videre interessere for billeder. Ved at skifte fag har jeg fået muligheden for at udvikle mine evner endnu mere.
Idag laver jeg et hav af foto arbejde. Alt fra bryllup, konfirmationer, foredrag, portræt til min store lidenskab – landskabs foto hvor HDR (High Dynamic Range) fotos er mit primært felt. Senest med 32 bit HDR.
Musikken har også altid være en del af mit liv. Jeg startede allerede som barn med at spille orgel. Siden hen kom keyboards og senere computerne ind i vores liv for alvor. Idag er det Apple’s Logic musik software jeg bruger, og hvilken lyd og muligheder man har i forhold til for 30 år siden – ligesom med foto. Ingen havde drømt om de muligheder vi har idag.
Alle billederne på siden er taget, og redigeret af mig.
Velkommen til min hjemmeside – en ny interesse som jeg vil udforske den næste fremtid.