Bøstrup Skole

Bøstrup Skole

 

SONY a77m2

Sony 18-135mm f3.5 | Tokina 11-16mm f2.8


De seneste år er vi kommet på Langeland.

Langeland er, til trods for den fattigeste del af Danmark – et ufatteligt smukt sted. Naturen på Langeland er i min optik unik.

Her har jeg skudt nogle af mine bedste skud – fotos som er nået til tops på 500px.com.

Billederne er skudt håndholdt med typisk 5 eksponeringer fra ISO 100 til ISO 12800. Derefter er de sat sammen til 32 BIT HDR (High Dynamic Range) for at kunne trække flere detaljer frem. Det er bevist at jeg ikke har lavet dem som mange andre gør: nemlig som overdrevet HDR billeder. Jeg har prøvet at ramme et neutralt billede, men med så mange detaljer som muligt.

Lidt historie om Bøstrup Skole:

Opført år 1900 – lukket år 1989

I Langeland Kulturatlas står bygningen med høj bevaringsværdi, gruppe 2 med begrundelsen: “Bygning med spændende udtryk og historie”.
Bygningen bærer mange fine detaljer i murværket. Bemærk især den sydligste gavl mod vejen. Enhver murer ville være stolt over at medvirke i et sådant bygningsværk.
Skolen er en statelig bygning, som man ikke kan undgå at lægge mærke til, når man passerer på landevejen.
I landsbymiljøet indtager skolen en helt central plads i omgivelserne. Uden skolen mister landsbyen et af sine vigtigste elementer.

Om skolen idag:

I to omgange har jeg besøgt Bøstrup Skole. Det er en mærkelig følelse at gå rundt i lokalerne, og tænker på at der engang var liv og glade dage. En masse børn havde deres hverdag netop i disse forfaldende lokaler, som idag er i så dårlig forfald, at der ikke er nogen mulighed for at redde bygningerne længere.

Som gammel håndværker er det rigtig træls at opleve bygninger gå til på denne måde. Det er de færreste bygninger der bliver bygget i samme kvalitet idag.

I 2015 var jeg rundt på skolen første gang. Her var der tydelige tegn på at nogen boede på skolen. I 2016 var der tomt – en lang række billeder er dog stadigvæk at finde. Mange af dem er temmelig sikkert fra skolens tid.

Skal man opleve skolen, er det nu man skal gøre det. Idag er hovedhuset direkte livsfarligt at besøge. Huller i gulvene gør det farligt, og lofterne er ved at falde ned..

Jeg er sikker på mange gamle elever græder ved dette syn, og sikkert i samme omgang kommer i tanke om gode minder fra skolens storhedstid.

VELKOMMEN TIL BØSTRUP SKOLE ANO 2016

Bøstrup Skole #44


TRYK PÅ BILLEDERNE FOR STORT FORMAT

ALT EFTER DIN FORBINDELSE, KAN DET TAGE TID AT SE BILLEDERNE I FULD KVALITET (2560px)